Ambitiøst, grønt boligprojekt skal puste nyt liv i Dalum Papirfabrik

Dalum Papirfabrik 1876 – 2012 

Mandag den 26. november 2012 var en skæbnesvanger dag for den traditionsrige Dalum Papirfabrik. Fabrikkens franske ejere havde besluttet at lukke produktionen og dette markerede slutningen på en æra i den danske papirindustri.

Siden det sidste papirark blev trykt denne råkolde novemberdag i 2012, har der lydt tomme ekkoer i de forladte produktionshaller. Ikke desto mindre, skriver vi snart 2019 og det rør atter på sig i Dalum.

I marts 2018 førte Fyns Stiftstidende en artikel, der beskrev nogle af planerne for fornyelsen af det lukkede fabriksareal. En ny lokalplan og et ambitiøst samarbejde mellem MT Højgaard og C.F Møller skal bane vejen for et nyt, grønt boligområde med et levende kulturhistorisk bylandskab.

Med inspiration fra områdets industrielle identitet og nærheden til Åen og Fruens Bøge, opføres en moderne, naturskøn bydel med hundredevis af boliger og lejligheder, der vil spire nyt liv i det gamle fabriksareal.

Velkommen til (det nye) Dalum Papirfabrik.

Byrådsmøde 31/10/2018

Byrådsmøde 31. oktober 2018


I oktober måned blev der afholdt byrådsmøde i Odense Kommune.

Byrådet drøftede bl.a. omdannelsen af Dalum Papirfabrik, heriblandt anlæggelsen af seniorboliger, etablering af stisystemer, rekreative områder, m.m.

Se eller gense bymødet ved at klikke på billedet eller via dette link.

Se optagelse fra bymødet hvor Dalum Papirfabrik drøftes (klik her)

Lokalplan 7-881

I januar 2019 skal den nye lokalplan tages op i Byrådet. Lokalplanen vil sætte rammerne for omdannelse af Dalum Papirfabrik.
>> Se pdf-version her <

Video-introduktion til Dalum Papirfabrik

Nytårskur

“Traditionen tro inviterer Odense Kommune det lokale erhvervsliv, foreninger, kulturliv, uddannelsessteder og andre institutioner til nytårskur”, lyder det fra Odense Kommune i invitationen til det årlige arrangement.

Nytårskuren finder sted 17. januar 2019 i en af Dalum Papirfabriks tidligere bygninger. Borgmester Peter Rahbæk Juel fremhæver Papirfabrikken som et “godt eksempel på Odenses udvikling, hvor der både er historik og fremdrift”.

Se invitationen til nytårskuren her.