Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Den nye dagligvarebutik

En velkendt hund i nye klæder

En nem tilgang til dagligvarer skal være en selvfølge for de kommende beboere i den nye bydel på Dalum Papirfabrik. Siden projektets start har placeringen af en dagligvarebutik været tænkt ind i det nye store boligområde. Vi kan nu fortælle, at Netto flytter ind i en af de bevarede fabriksbygninger. Med deres helt nye koncept får butikken et særligt fokus på frugt og grønt og nemme måltider. For danskerne efterspørger både det sunde og det nemme.

Måske bliver du blandt de kommende beboere i den nye bydel. Med en dagligvarebutik på papirfabrikken får du mulighed for at lave de hurtige indkøb, både når du har brug for det og tid til det. Mangler du mælk til eftermiddagskaffen med naboen eller ketchup til grillpølserne, så er der en Netto i gåafstand. Gode nemme indkøbsmuligheder betyder meget i hverdagen.

Hvor godt kender du 'Scottie'?

Scottie har i 28 år været Nettos logo og hele Danmarks spare-hund. Scottie kom til verden i 1992, tegnet af reklamemanden Peter Hiort. Det tog halvandet år at komme frem til det endelige logo og undervejs havde der både været bier, trekanter, blomster og forskellige hunde i spil, men intet føltes ligeså rigtigt som den Skotsk Terrier vi kender idag

Følg med i projektets udvikling



© 2022 Dalumpapirfabrik